Navn: Svend Erik Kundby-Nielsen
Alder: 52
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/sekundbynielsen
Virksomhed og title: swipx – CEO
Baggrund/Tidligere erfaring: Investment Banker and General manager IBM
Uddannelse: Cand. Polit

Hvornår startede du din karriere som iværksætter?

Jeg startede min karriere som iværksætter tilbage i 2015. Jeg har haft tre ideer i mit liv og da jeg ikke gjorde noget ud af de to første – jeg synes iøvrigt selv at det var/er rigtig gode ideer – var jeg bange for aldrig at kunne nå at blive iværksætter. Det at være iværksætter – for mig – er at udrette noget nyt og med et formål. Min vigtigste inspirationskilde er derfor ønsket om at kunne gøre en forskel.

Var der noget som afholdt dig fra, at gøre det tidligere?

På en eller anden måde passede det aldrig – at starte mit eget. Ved min første ide blev jeg af min arbejdsgiver (på daværende tidspunkt en af de største tyske banker i Europa ) samtidigt sendt til New York, hvor jeg arbejde som Risk Manager på Wall Street. Ved min anden idé havde jeg akkurat skiftet til IBM som leder af deres konsulent afdeling.

Hvad arbejder du med i dag?

I dag arbejder jeg med at drive digitaliseringen af samfundet. På den ene side hjælper vi kunder med at finde deres rigtige løsning til deres forretningsbehov og således hjælper dem med at blive mere produktive og konkurrencedygtige. På den anden side hjælper vi software firmaer med at blive synlige i markedet.

Hvad har du måtte ofre for et liv som iværksætter?

Intet. Jeg fortryder blot at jeg ikke har gjort det før – men bedre sent end aldrig.

Hvad sagde familie og venner til din beslutning?

Meget forskelligt feedback. På den ene side en vis bekymring over at forlade det meget etablerede, meget velbetalte og prestigefyldte environment. Der var venner, som ikke så mig som en iværksætter, men mere som en corporate type. Endelig har der været en del, som bare synes det er super, at jeg har taget springet.

Hvad er du mest stolt af?

I min nuværende position at kunder og brugere føler, at vi bringer value og at de synes det har en værdi – ellers ville de ikke betale for det.

Hvad har været den største nedtur?

Heldigvis har der endnu ikke været nogle nedture eller tilbageslag af nævneværdig betydning. Det som skuffer mig mest, er hvis min omgangskreds eller kollegaer ikke er åbne om deres mangler eller motivation. Det er svært at hjælpe, hvis du ikke ved hvad problemet er.

Hvor meget arbejder du om ugen?

Meget – men det er også fordi, jeg synes det er utroligt spændende, det vi har gang i.

Hvor langt skal man være villig til at gå?

For så vidt det drejer sig om din forretningsidé, er det naturligvis op til enhver selv at beslutte hvor grænsen går, men hvis du er overbevist om, at det du gør er rigtigt og har et formål, er der ingen grænser for, hvor langt du skal være villig til at gå. Men det er naturligvis et spørgsmål om temperament.

Hvad er hemmeligheden til succes?

Basically er det at brænde for noget og tro, at du kan gøre en forskel – hvad enten det er en lille som stor.

Hvis det var muligt at gå tilbage, hvordan ville du gribe opstarten af virksomhed an i dag?

Ikke meget anderledes end hvad vi har gjort. Jeg synes vi gik ud på det rigtige tidspunkt og søgte funding – ikke for tidligt og ikke for sent. For enhver virksomhed og især små virksomheder er teamet 100% key. Du har ikke råd til dødvægt, da alle skal performe for at virksomheden kan fungere og udvikle sig. Derfor er din vigtigste opgave som virksomhedsleder at have de rigtige folk omkring dig.

Hvad synes du er de vigtigste egenskaber en iværksætter skal besidde?

Udholdenhed og tro på at du gør det rigtige. Det at være iværksætter er ikke som at løbe en 100 meter løb. Det er et marathon løb, hvor du hele tiden kommer ud for nye udfordringer – billedligt talt.